Amning

Fra naturens side burde det være lige til at ernære sit barn ved brystet. Men så enkelt er det ikke. Amning kræver tid, ro og tålmodighed og det kan tage flere uger før man kan sige, at en amning er velfungerende! Det er vigtigt at vide, at barnet i starten som regel har brug for at sutte meget ofte og der skal være fri adgang til brystet. Barnet bør lægges til brystet så snart det viser tegn til at ville sutte. Her er et par enkle råd til at få amningen til at fungere:

  • Barnet melder sig og sutter godt ved brystet, min. 6-8 gange i døgnet
  • Læg gerne barnet hos dig så I ligger hud-mod-hud, da det stimulerer barnet til at ville sutte
  • Barnet tisser og kommer af med afføring (se sundhedsstyrelsens pjece: tjek bleen)
Amning, lille børn med mor
  • Der er ikke nogle rigtige eller forkerte ammestillinger, men mor og barn skal være afslappede og det må ikke gøre ondt at amme
  • Ømme brystvorter er dog normalt, men det skal ikke gøre ondt hele tiden, da det kan være tegn på forkert sutteteknik
  • Brystspænding er normalt, men kan gøre det svært for barnet at få fat. Det kan afhjælpes med et varmt bad, varmepakninger eller ved at malke lidt mælk frem inden barnet skal til brystet
  • Feber og hårde, røde, varme områder i brysterne kan være tegn på brystbetændelse: kontakt din læge, sundhedsplejerske, fødestedet eller os!

Nogle gange kræver det vejledning fra en erfaren sundhedsfaglig person at få helt styr på amningen.

RING til os og hør, hvordan vi kan hjælpe jer.